Infertilitet

Nedsat frugtbarhed (infertilitet) er en manglende evne til at få et barn. Det kaldes:

  • primær infertilitet, når kvinden aldrig har været gravid
  • sekundær infertilitet, når kvinden tidligere har været gravid
  • gentagne graviditetstab, når det skyldes tab af 3 eller flere ønskede graviditeter.

Mellem 15 til 20 % af alle par vil på et tidspunkt i deres tilværelse opleve en periode med ufrivillig barnløshed, og 2-5 % af par vil opleve gentagne graviditetstab. Det skal forstås på den måde, at parrene forgæves har forsøgt at opnå graviditet i mere end 1 år.  

WHO definerer barnløshed som: manglende graviditet i mere end ét år hos et par med regelmæssigt samleje.

I dag påbegynder man ofte udredning og behandling efter 1 års forsøg. Men det afhænger af parrets alder, og om der er oplagte årsager til deres ufrugtbarhed. Det kan f.eks. være meget nedsat sædkvalitet, eller hvis kvinden ikke har regelmæssig menstruationscyklus.

I skal starte med at booke tid ved lægen til samtale, hvor jeres muligheder og videre forløb drøftes.
Tryk her for at læse hvad mulighederne er, for offentlig hjælp til ufrivillige barnløse.

Du skal til start ind til lægen, inden videre forløb.
Når du skal lave sædprøven, bestiller vi analysen og så skal du selv ringe op på Regionshospitaler på 7842 2281 og booke en tid.
Tryk her for at læse mere omkring sædundersøgelse ved fertilitetsbehandling