Hjernerystelse

Hjernerystelse

Hjernerystelse er en overstrækning af nervecellerne i hjernen efter et slag mod hovedet.

En hjernerystelse er en skade på hjernen, der resulterer i midlertidigt tab af hjernens normale funktion. Hjernerystelse ses ved en større skade mod hovedet.

I de milde tilfælde medfører det umiddelbart hovedpine, kvalme og evt. opkastninger samt træthed. I moderate og svære tilfælde kan man desuden tabe bevidstheden i kortere eller længere tid samt miste hukommelsen før og/eller efter skaden.

Hjernerystelse kan forekomme ved slag og spark mod hovedet, ved for eksempel kontaktsport som boksning, karate, håndbold mv.

Hjernerystelse er meget almindeligt - det ses årligt hos ca. 25.000 personer i Danmark. Den hyppigste årsag er fald, færdselsuheld på cykel eller i bil eller under sportsudøvelse.